Lille praktisk lygte med både rødt og hvidt lys. Perfekt som cykellygte, pandelygte, hundelygte osv. Selv om lygten har en ultralang driftstid på op til 300 timer mellem batteriskift, er lyset meget kraftigt. Det lave batteriforbrug opnås dels pga. brugen af supermoderne højeffektive LED-lyskilder og dels vha. en ny patenteret teknik (siamese-curcuit technology). Produktet er designet og udviklet i Danmark, med ikke mindre end 5 danske- og et verdenspatent.

Navnet "skildpadde-lygte" kommer af lygtens form - den er nemlig udformet som en skildpadde med 4 små ben - længden er blot 5 centimeter. Umiddelbart kan det synes at være en lidt underlig formgivning, men i praksis viser det sig at være optimalt. Den justerbare elastik giver, sammen med de fire ben, uendelige muligheder for at fastgøre lygten på cykelstyr, saddelpind. eller cykelhjelm - barnevogn eller trailer - som pandelygte eller om arme og ben, børn og voksne, hunde og heste, løbehjul og rulleskøjter.

Lygten har i den ene ende rødt lys og i den anden ende hvidt lys. Den kan således være enten forlygte eller baglygte - eller begge dele på samme tid. På oversiden af lygten finder man 2 knapper. Den hvide knap tænder for for det hvide konstante lys, og et par ekstra tryk giver mulighed for at vælge forskellige blinkfrekvenser, hvis man ønsker det. Den røde knap styrer det røde lys på samme måde. Simpelt og let at anvende. Lygten tåler naturligvis det danske vejrlig, og fungerer i frostvejr helt ned til minus 22 grader. LED-lyskilderne er desuden uopslidelige - med en levetid på mindst 100.000 timer!

Lygten leveres komplet og klar til brug med batterier monterede - ved normalt brug kan batterierne holde et års tid. Der medfølger desuden et ekstra sæt batterier, så der bliver ikke behov for batterishopping foreløbigt! Og kommer det dertil, skal der bruges helt almindelige CR2032 knapbatterier, som kan fås for få kroner overalt.

Hvor mange gange har du eller dine børn været nødt til at færdes i trafikken uden lys - fordi lygterne ikke virkede, batterierne var flade eller lign. problemer. Med skildpaddelygten er det slut med hyppige batteriskift, opladninger og problemer med lygteholdere på cyklen. Hav nogle skilpaddelygter hængende på knagen i entreen - til fri afbenyttelse for familien. Så kan alle færdes sikkert i trafikken. Lygterne kan som nævnt monteres alle steder - og kan bruges både som forlygte og baglygte.

Leveres i assorterede farvenuancer rød/hvid/klar