Velkommen til en ny omgang skattejagt, hvor du kan vinde en kæmpestor pakke med vin, spiritus, chokolade, bamser, pusleopgaver og meget andet til en samlet værdi af
kr. 5000,-
Skattejagten går i korte træk ud på at finde de "katte i sække" vi har gemt rundt på sitet, putte dem i indkøbskurven og derefter "købe" dem. Købet er fiktivt, så det koster dig ikke noget at deltage - men præmien er alvorlig nok!
For at være med skal du gøre følgende:
-
Vi har gemt nogle få katte i sække rundt omkring i varesortimentet. Find én af hver (de kan kendes på prisen), og put dem i indkøbsvognen - men KUN én af hver! Husk i øvrigt, at kattene IKKE kan købes sammen med andre varer - de skal være i en særskilt bestilling.
-
Gennemfør bestillingsproceduren, idet du sørger for at oplysningerne om dig selv (afsenders navn, adresse, telefon og email) er udfyldt korrekt, så vi kan finde dig hvis du vinder. Øvrige informationer om modtager, medfølgende hilsen mv. kan du blot opdigte - det er jo bare noget vi leger...
-
Når du kommer frem til betalingen, har vi oprettet en særlig betalingsform til konkurrencen - markeret med en stjerne. Klik på stjernen for at få mulighed for at afslutte købet - og dermed deltage i konkurrencen.
-
Din "bestilling" skal være os i hænde senest 30/4-2009. Umiddelbart herefter findes vinderen ved lodtrækning blandt de korrekte bestillinger.
Præmien udgøres af varer fra Gulerodens tidligere, nuværende eller kommende sortiment, værdisat efter senest gældende udsalgspris.